torticollis
Torticollis
Hvad er torticollis?
Torticollis er en neurologisk sygdom visende sig ved ufrivillig aktivitet af hals- og nakkemuskler.
Der er abnorm spænding og undertiden rykvis eller rytmisk aktivitet i
musklerne. På trods af, at sygdommen er en dysfunktion i hjernen, er
symptomerne som regel begrænset til vedvarende eller periodiske
ufrivillige sammentrækninger af muskler i hals og nakke, der
kontrollerer hovedets position. Dette medfører, at hovedet drejer eller
hælder mod den ene skulder, men det kan også trækkes forover eller
bagover. Nogle patienter oplever tillige rysten af hovedet eller armene.
Betegnelsen torticollis er dannet af de latinske ord torquere (dreje) og collum (hals).
Torticollis er generelt en kronisk forstyrrelse, som kan vare livet ud, og den kan begynde i alle aldre.
Amerikanske undersøgelser tyder på, at ca. 3 ud af 10.000 personer har
torticollis i let eller mere udtalt grad. Har sygdommen samme hyppighed i
Danmark, betyder det, at omkring 1500 personer her i landet har
torticollis.
Torticollis betegnes i det lægelige sprog som en fokal dystoni. Dystoni
er betegnelsen for en gruppe af neurologiske sygdomme, der kendetegnes
af vedvarende, ufrivillige muskelspændinger eller spasmer, som kan
bevirke abnorme, ofte vridende bevægelser af kroppen eller lemmerne
og/eller abnorme holdnings- og stillingsforstyrrelser. Når disse
lidelser begynder i barndommen, udbredes dystonien ofte til større dele
af kroppen, en tilstand kaldet generaliseret dystoni. Når den abnorme
muskelaktivitet begynder hos voksne, forbliver den som oftest
lokaliseret til en enkelt kropsdel, og betegnes fokal dystoni.
Torticollis er den hyppigste form for fokal dystoni og blot een af mange
dystonisygdomme. Der foregår i disse år en intensiv forskning,
omfattende årsagerne til dystoni og mulighederne for forebyggelse og
forbedring af behandlingen. Fælles for de forskellige dystonisygdomme
menes at være forstyrrelser i dybe hjerneområder, der medvirker i
kontrollen og styringen af vore bevægelser.
Symtomer ved torticollis
De første symptomer kan opstå langsomt og viser sig ved en tiltagende
tilbøjelighed til, at hovedet drejer eller vender sig imod den ene side.
I starten kan forstyrrelsen opdages, når personen ønsker at holde
hovedet lige, f.eks. ved bilkørsel eller når han ser fjernsyn. Der føles
en tvangsdrejning eller en let rysten af hovedet. Tilstanden bliver i
begyndelsen ofte først bemærket af venner eller familie – tit i en
stresset situation. Forstyrrelsen kan være periodisk
i starten for senere at blive mere konstant. Symptomerne kan langsomt
forstærkes, men efter en periode på 2 til 5 år, bliver de som regel mere
stationære eller konstante. Omkring 5 – 10% af patienterne med
torticollis oplever en spontan bedring eller forsvinden af symptomerne
sædvanligvis inden for en periode på 5 år fra sygdommens start.
Dette gunstige forløb synes især at forekomme hos personer med mildere symptomer startet inden 40-års alderen.
Der er også mulighed for, at symptomerne kan aftage i en periode for
senere igen at tiltage i styrke. I nogle tilfælde forekommer smerter,
som regel lokaliseret ét sted, svarende til nakken, skulderen eller
ryggen. Den ene skulder kan være optrukket som følge af øget
muskelspænding (dystoni), og der kan forekomme muskelspænding i armen på
den ramte side. De ufrivillige torticollis-bevægelser forsvinder under
søvn og kan ofte føles mindre generende i en periode om morgenen. Mange
patienter føler lindring ved at ligge på ryggen. Berøring af den
modsidige ansigtshalvdel, f.eks. med fingrene eller en blyant, kan
mærkeligt nok nedsætte muskelspændingen eller få den til at ophøre for
en stund. Skønt torticollis kan have indflydelse på et menneskes
funktionsmuligheder, drejer det sig som regel om en lokaliseret
forstyrrelse, som ikke har indflydelse på andre kropsfunktioner eller på
sindet.
Hvilke forskellige torticollisformer findes der?
Der er forskellige varianter af torticollis: 1. tonisk form, hvor
hovedet konstant drejes til en side, bagover eller forover. 2.
regelmæssigt rystende eller uregelmæssigt rykkende og drejende
hovedbevægelser og 3. blandingsformer af 1 og 2. Torticollis kan med
sine symptomer minde om andre neurologiske forstyrrelser, men må ikke
forveksles med:
1. Akut nakkehold – en akut smertefuld tilstand med nakke- og
halsmuskelspændinger – en tilstand, der aftager og svinder i løbet af
dage eller uger, og som oftest skyldes traumer.
2. Parkinson’s sygdom – en kronisk sygdom, hvis symptomer er muskel stivhed, langsomme bevægelser og rysten.
3. Hovedrysten som led i såkaldt essentiel tremor (rysten). der også kaldes familiær rysten eller senil rysten.
4. Torsions-dystoni – en arvelig sygdom, ved hvilken lignende ufrivillige bevægelser udvikles mere voldsomt og
inddrager andre kropsdele.
5. Tardiv dyskinesi – ufrivillige bevægelser forårsaget af lang\rarig
behandling med stærk nervemedicin (neuroleptika) for psykisk sygdom.
6. Epilepsi eller slagtilfælde.
7. Muskelsygdom – som for eksempel muskeldystrofi.
8. Psykisk lidelse. Bevægelserne af nakken er ofte mere udtalte i
perioder med psykisk spænding, men denne er ikke årsag til bevægelserne
eller muskelspændingen.
Forværrende faktorer
Patienter med torticollis oplever ofte variation m.h.t. symptomernes
sværhedsgrad. De kan forværres ved stress, menstruation, graviditet,
træthed, ved forsøg på at gøre ting med begge hænder, ved skrivning og
læsning samt under gang.
Årsagen til torticollis
Årsagen er ukendt, og der findes ingen kendt helbredelsesmetode.
Undersøgelser har vist, at sygdommen er hyppigst hos kvinder. Skønt den
kan begynde på et hvilketsomhelst tidspunkt i livet. starter torticollis
hyppigst i alderen fra 25-55 år. I nogle tilfælde begynder symptomerne
efter traumer involverende nakke eller hoved.
Andre tilfalde er forudgået af en infektion og andre af
medicinindtagelse, men disse faktorers relevans som årsag er usikker.
Hos 5% af patienterne findes, i den nærmere familie. mindst én person
med torticollis, og hos nogle er der i familien personer med rysten af
hoved eller hænder.
Behandlingsmuligheder
Tidligere behandling:
Da årsagen til torticollis er ukendt, kendes heller ingen forebyggende
eller helbredende behandling. Brug af støttekrave eller andre
ortopædiske hjælpemidler for at korrigere halsholdning tjener intet
formål. En længere række lægemidler har indtil de seneste år været
anvendt af neurologer i behandlingen af torticollispatienter:
antikolinergika i store doser, tetrabenazin, neuroleptika, baclofen,
carbamazepin, clonazepam, diazepam, levodopa, bromocriptin er de
vigtigste. Det var oftest nødvendigt at afprøve flere midler, og
eventuelt flere midler i kombination, før man hos den enkelte patient
opnåede en vis dampende virkning på torticollis.
Desværre var betydelige bivirkninger almindelige hos flertallet af
patienterne. Ved de sværeste tilfælde anvendtes tidligere operation med
overskæring af en halsmuskelsene eller den tilsvarende nerve, evt.
fjernelse af en overaktiv muskel, men virkningen var ofte kun
midlertidig. Fysioterapi har været anvendt i stor udstrækning, men
virkningen har tilsyneladende været beskeden og svær at dokumentere. Det
samme gælder biofeedback og afspændingsteknikker.
Botulinum-toksin-behandlingen:
Denne nye behandling, som også anvendes ved andre former for fokal
dystoni, har betydet væsentligt forbedrede behandlingsresultater for
torticollispatienter.
CLOSTRIDIUM BOTULINUM er navnet på en bakterie, som producerer det pr.
vægtenhed stærkeste kendte giftstof, et såkaldt toksin.
Fødevareforgiftning med botulinum var tidligere en alvorlig, oftest
dødelig sygdom, der viste sig ved svære muskellammelser. Heldigvis er
denne sygdom på det nærmeste udryddet i vor del af verden.
I begyndelsen af 1980’erne blev renset, fortyndet og nøjagtigt
kvantiteret botulinum-toksin introduceret i den lægelige behandling af
patienter med fokale dystonier, d.v.s. lokaliserede overaktive (dystone)
muskler.
Siden 1985 har botulinum-toksin-behandling i udlandet været anerkendt
som den sikreste og mest effektive symptomdæmpende behandling ved
torticollis, og siden 1990 har behandlingen efter tilladelse fra
Sundhedsstyrelsen været anvendt til danske torticollis-patienter som led
i kontrollerede behandlingsforsøg ved 6 neurologiske afdelinger:
Gentofte, Glostrup, Hvidovre, Odense, Århus og Vejle.
Frysetørret botulinum-toksin forhandles nedfrosset i hætteglas. Toksinet
opløses med fysiologisk saltvand, hvorefter det indsprøjtes i de
overaktive muskler på halsen og i nakken (og eventuelt i skulderløftende
muskler), som regel i 2 eller 3 muskler. Ofte identificeres de muskler,
som er overaktive, ved elektromyografi (emg) af neurofysiologen, og
behandlingen sker således i et samarbejde mellem denne og neurologen.
Indsprøjtningen af toksin er kun forbundet med let smerte, som det
kendes ved andre intramuskulære indsprøjtninger.
Emg-undersøgelsen og behandlingen er i princippet komplikationsfri, foretages ambulant og varer ca. ½-l time.
Toksinet trænger ind i de motoriske nerveender i de overaktive muskler,
hvorefter nerve-muskel-impulserne blokeres i de pågældende muskler, som
derved lammes. Virkningen af indsprøjtningerne føles fuldt ud 3-10 dage
efter disse. Muskulaturen i hals og nakke kommer i bedre balance.
Hovedholdningen kommer nærmere til den normale. Eventuelle smerter kan
aftage eller helt forsvinde. Som regel ses og føles et vist svind af de
indsprøjtede muskler. Tab af muskelkraft i de behandlede muskler føles
sjældent generende. Virkningen af indsprøjtningerne holder sig uandret i
godt ~10 uger, hvorefter musklerne gradvist genvinder deres fylde,
kraft og spænding, saledes at torticollisgenerne desværre vender
tilbage. Efter 12-16 uger må behandlingen som regel gentages, så den
gode virkning fornyes. Behandlingen kan på denne vis gentages over flere
år, og efter udenlandske erfaringer som regel med fortsat god effekt.
Efter botulinum-toksin-behandling kan der forventes forbedret effekt af
fysioterapi i form af styrketræning af modsatdrejende muskulatur,
afspændings- og holdningskorrigerende øvelser.
Bivirkninger af toksinbehandling:
Disse er som regel meget få. Enkelte patienter kan i nogle dage til et
par uger føle lette ændringer af synkefunktionen, men sjældent egentlig
fejlsynkningstendens. Opstår sådanne gener, bør man tale med lægen.
Enkelte patienter udvikler efter udenlandske erfaringer antistoffer imod
toksinet. Dette betyder, at toksinet neutraliseres efter
indsprøjtningen, hvorved virkningen svækkes eller ophaves, og
behandlingsmulighederne ophører. Erfaringer synes at vise, at tendens
til antistofdannelse især forekommer, når toksinet gives for hyppigt og i
store mængder. Dette søger man derfor at undgå.
Hvis du tro du har torticollis
Er dette tilfældet, bør du henvende dig til din læge, som kan henvise
dig til en neurolog, der har erfaring med denne sygdom, eller til
dystoniklinikken på den neurologiske afdeling, der ligger nærmest din
bopæl. En neurologisk undersøgelse, røntgenundersøgelse af
halshvirvelsøjlen og måske enkelte blodprøver udføres som regel, inden
det ved elektromyografisk undersøgelse afgøres, om der kan forventes
gavnlig virkning af botulinum-toksin-indsprøjtning.
FORENING FOR PATIENTER MED FOKAL DYSTONI OG ANDRE DYSTONIFORMER
I Danmark lider skønsmæssigt 2000 personer af dystoni af forskellig type.