parkinson´s sygdom
Parkinson´s sygdom
Årsag
Parkinson’s sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen.
Symptomer
Signalstoffet dopamin er nødvendig for at kroppen, arme og ben kan
igangsætte og udføre bevægelser smidigt og præcist. Ved tab af
dopaminproducerende nerveceller opstår symptomer på Parkins’s sygdom
d.v.s. langsomme, rystende og stive bevægelser.
PET-skanning
Dopaminproducerende nerveceller beliggende i hjernestammen sender
udløbere, såkaldte nervefibre til målorganet striatum. Striatum er et
kerneområde, som ligger dybt i storhjernen. Nervecellelegemet producerer
signalstoffet dopamin, som transporteres i nervefiberen og frigøres i
striatum.
Ved Parkinson’s sygdom med tab af dopaminproducerende nerveceller i
hjernestammen vil mængden af dopamin i målorganet striatum være nedsat
med ca. 80% eller mere.
Tabet af dopamin i striatum kan påvises ved en avanceret undersøgelse,
en såkaldt PET-skanning (Positron-Emmissions Tomografisk-skanning) med
brug af et radioaktivtmærket sporstof 18FLUORA-DOPA, på Århus
Kommunehospitals PET-Center foretages undersøgelser af
dopaminstofskiftet hos parkinsonspatienter i samarbejde med Neurologisk
afdeling F og Neurokirurgisk afdeling GS* (Figur 1 A-B).
Vækstfaktorer
Vi kender ikke årsagen til tabet af dopaminproducerende nerveceller. Men
en af teorierne om årsagen til Parkinson’s sygdom er, at hjernen ikke
danner tilstrækkelig mængde af vækstfaktorer, som holder de dopaminerge
nerveceller i live. Kan man finde disse vækstfaktorer og behandle
parkinsonspatienter hermed, håber man at kunne forhindre tabet af
dopaminproducerende nerveceller.
I cellekulturer af dopaminproducerende nerveceller har man mulighed for
at teste stoffer med mulig betydning for dopaminproducerende
nervecellers overlevelse og vækst (Figur 2). I en neurobiologisk
forskningsgruppe på Århus og Odense Universitet har vi etableret
cellekulturer af dopaminproducerende nerveceller og deres målorgan
striatum udtaget fra nyfødte rotter.
Ved at sammenligne en ubehandlet kontrolgruppe af kulturer med en gruppe
af kulturer behandlet med vækstfaktoren BDNF (Brain-Derived
Neurotrophic Factor) har vi fundet, at BDNF øger antallet af overlevende
dopaminproducerende celler. Det er derfor blevet forestillet, at
behandling af parkinsonspatienter med BDNF vil kunne mindske tabet af
dopaminproducerende celler. Desværre har man hidtil kun været istand til
at påvise en positiv virkning af BDNF i cellekulturer og endnu ikke i
den levende organisme som f.eks. voksne rotter.
En anden vækstfaktor GDNF (Glial cell line-Derived Neurotrophic Factor)
har imidlertid vist sig også at beskytte dopaminproducerende nerveceller
i den voksne organisme og et amerikansk firma, Amgen, har allerede
planlagt behandlingsforsøg af patienter med Parkinson’s sygdom.
Dansk parkinson forskning
Parkinson Studiegruppe: Afprøvning af ny medicin.
Parkinson bevægelsesforskning.
Afprøvning af neurokirurgiske behandlingsprincipper.
PET-skanning undersøgelser.
Epidemiologi.
Celleundersøgelser.
Psykologiske undersøgelser.
Elektrisk stimulation af hjernen
Behandling af svær rysten hos parkinsonpatienter (og andre tilstande med svær rysten)
Svær rysten kan dominere sygdomsbilledet ved Parkinson’s sygdom og
medføre en betydelig grad af invaliditet. Denne rysten er specient i den
sene fase af sygdommen vanskelig at behandle med medicin.
Nyere undersøgelser har vist, at elektrisk stimulation af et kerneområde
i hjernen (thalamus) er en særledes effektiv behandling af den
generende rysten. En tynd elektrode indføres med stor præcision i det i
forvejen fastlagte målområde i hjernen. Elektroden forbindes til en
stimulator, der inopereres under huden på forsiden af brystkassen (Figur
3). Stimulatoren kan kobles til og fra ved hjælp af en magnet, der
placeres på huden over stimulatoren (Figur 3). Behandlingen, der nu er
indført på Neurologisk afd. F og Neurokirurgisk afd. GS, Århus
Kommunehospital, indebærer ikke nogen permanent skade på hjernen og har i
de fleste tilfælde en særledes god effekt på den invaliderende rysten
med deraf følgende betydelig bedring af livskvaliteten.