neuroforskning
Neuroforskning
Dansk neuroforskning
Dansk Neuroforskning er i rivende udvikling med forskning på mange
fronter: Molekylær neurobiologi, gangens grundelementer, tankevirksomhed
og signalstoffers betydning for neurologiske og psykiske lidelser. Med
nye billeddannende teknikker er der nu for alvor åbnet op for den sorte
æske og vi har fået mulighed for at forstå, hvorledes hjernen arbejder
under normale forhold og hvis hjernen rammes af sygdom. Den danske
Neuroforskning er ikke ny, men startede for mere end 300 år siden med
Niels Stensen. Der går en lige linje fra denne Danmarks første
neuroforsker til vor tids neuroforskere med Niels A. Lassen i spidsen.
Denne plancheserie er derfor tilegnet Niels Stensen og Niels A. Lassen.
Niels Stensen (Nicolaus Stenoni) 1638-1686
Fra 1677 levede Niels Stensen en asketisk tilværelse som katolsk biskop i
Nordtyskland. Men inden da, havde Niels Stensen kaldt Steno i et
hæsblæsende tempo rundt omkring i Europa leveret en række afgørende
bidrag til forskellige videnskabelige discipliner. Neuroforskning var en
af dem. I et skelsættende foredrag holdt i 1665 hos Monsieur Thevenot i
Paris kun 27 år gammel (publiceret 1669) gav Niels Stensen en lang
række eksempler på datidens manglende viden om hjernens anatomi. Gennem
hans dissektionsmetode kunne han afvise gamle forestillinger og
forklaringer om hjernens opbygning og funktion. Et af kritikpunkterne
vedrørte Descartes klassiske opfattelse af mennesket som en: »mekanisk
maskine skabt af Gud og udstyret med en sjæl, der befandt sig i
koglehjernen (corpus pineale) og som via livsånden (spiritus animales)
sætter maskinen i bevægelse« (publiceret i René Descartes’ De Homine i
1662). Forestillingerne om corpus pineale kunne Steno med sin
omhyggelige neuroanatomiske dissektion tilbagevise punkt for punkt.
Stensen har følgende forslag til forståelse af den fantastiske maskine,
hjernen: Der er kun to måder, vi kan lære en maskine at kende på. Den
ene består i, at mesteren som har bygget den viser os dens konstruktion.
Den anden består i at skille maskinen ad lige til dens mindste dele og
undersøge dem alle hver for sig og i sammenhæng.
Niels A. Lassen 1926-1997
Niels A. Lassen udviklede de basale principper for måling af
blodcirkulation i små områder af hjernebarken i 1961. Metoden blev kort
efter udviklet til anvendelse hos mennesker. Erkendelsen af den tætte
relation mellem nervecellefunktion og blodgennemstrømning i samme område
af hjernen blev foretaget i Niels A. Lassens laboratorium i 1971. I de
følgende år blev den sensoriske og motoriske funktion kortlagt med denne
metode og blev vist at tale aktiverer mange forskellige områder af
hjernen. Det kunne for første gang vises, at områder der lå fjernt fra
klassiske sprogcentre også deltager i den normale sprogfunktion.
Disse klassiske principper beskrevet af Niels A. Lassen har siden fundet
anvendelse indenfor Positron Emmissions Tomografi og Magnetisk Resonans
skannings studier.
Gennem hundredvis af videnskabelige publikationer om hjernens
gennemblødning har Niels A. Lassen også bidraget afgørende til
forståelse af hjernens forhold under sygelige forhold f.eks. den
genoprettelse af blodcirkulationen, den såkaldte luksus perfusion, der
ses efter en apopleksi.
Læge dr. med. Troels Kardel og Professor dr. med. Olaf Poulsen har
bistået med tekst og billedmateriale til henholdsvis Niels Stensen og
Niels A. Lassen.