formandens blog

Ved nytår tænker jeg tit på året, der gik, hvor min forudsigende hjerne bruger hukommelsen til at komme de erfaringer i hu, som i bedste fald gør os bedre til at håndtere den kommende tids udfordringer. Nytåret er jo det sted på årshjulet, der følger umiddelbart efter vintersolhverv og jul, og efter denne mørkeste dag på året er vi mange, der virkelig har brug for at vide, at de lyse tider igen er lige om hjørnet.
Det er en god grund til, at vi i fællesskab fejrer nytåret som en udsigt til de lyse tiders genkomst. Her i det høje nord sker det jo ofte ved hjælp af alkohol, når andre goder som solskin og lune og lyse nætter endnu kun er fremtidsudsigter. Ofte er det dog sådan, at den forudsigende hjerne kommer med let reviderede udsigter i form af gode minder om virkningen af tidligere tiders festligholdelse af de kommende tider. En meget ny hjerneforskning, beskrevet af Cody Siciliano og medarbejdere i Science 22. november 2019, tyder nemlig på, at vi er forskellige i den forstand, at der er mennesker med hjerner, som især husker straffen for overforbrug i form af de negative virkninger og som derfor lægger bånd på den fremtidige indtagelse, og andre mennesker med hjerner, som kun husker belønningen i form af begejstring og dermed fremmer et overforbrug. Hjerneforskerne har i deres forsøg med mere og mindre drikfældige mus vist, at det er den forreste del af pandelappen i midten, der bliver tavs hos de drikfældige, mens den bliver mere og mere advarende og insisterende hos de mådeholdne. Det kan sikkert udstrækkes til andre påvirkninger, for eksempel af sukker som vist hos grise af Michael Winterdahl og hans medarbejdere i Scientific Reports for få dage siden. Her er GLP-1 jo af særlig interesse.
Hvordan denne forskel oprindeligt opstod vides ikke med sikkerhed, og den kan være genetisk betinget, men forskerne viser også, at straf og udsigten til de dårligste oplevelser kan genopruste den forreste del af pandelappen til kamp mod misbruget, formentlig ved at udstyre den forudsigende hjerne med endnu flere minder om de tidligere tiders alkohol- eller sukkerfremkaldte elendighed. Når vi derfor fejrer endnu en omdrejning af hjulet og det nye års gode udsigter, bør mindst eet nytårsforsæt være en kortvarig fremkaldelse fra hukommelsens dyb af de nødvendigste forestillinger om de positive virkninger af mådehold.
Skål og godt nytår!
Albert
2020