døgnrytme
Døgnrytme
Når Lyset får magt
Lys er grundlaget for alt liv
Solens lys solen er basis for alt biologisk liv på jorden. Den energi,
der findes i solens stråler, udnyttes af jordens planter til at omdanne
atmosfærens kultveilte til ilt, en luftart som derefter udnyttes i
dyrenes stofskifte.
Alle hvirveldyr er desuden i øjets nethinde udstyrede med specialiserede
celler, der kan opfange lyset og omdanne dette til nerveimpulser, der
sendes videre til bestemte områder i hjernen. Hjernen registrerer disse
impulser og formidler dem videre til andre områder af hjernen, hvor man
genkender og reagere på det sete.
Lys regulerer menneskets døgnrytme gennem hjernens indre ur
Alle stofskifteprocesser i legemet udviser en døgnrytme. Disse
døgnrytmeprocesser styres af et »indre ur«, som ligger i den forreste
del af hjernen. Uret er dog ikke synkroniseret med den astronomiske
dag-nat, idet det »indre urs« døgn er på ca.24,5 timer. Når døgnrytmen
alligevel passer med den astronomiske dag-nat er hovedårsagen lysets
daglige opståen hver morgen. Lysimpulser, som rammer øjets nethinde,
sendes videre til det indre ur og fastholder uret i en rytme, der passer
med den normale dag-nat rytme. Selv om andre impulser også kan
synkronisere det »indre ur« til det astronomiske døgn, har adskillige
blinde personer døgnrytmeproblemer. Dette kan give sig udtryk i, at
blinde kan have problemer med at sove om natten. Disse søvnproblemer kan
evt. bedres ved indtagelse af melatonin, som er et hormon dannet af
koglekirtlen, der ligesom lys, kan påvirke hjernens indre ur.
Lys påvirker også humøret
Det er en gammel erfaring, at lyset også kan påvirke stemningslejet og
gøre mennesker i bedre humør. Moderne hjerneforskning viser, at der
findes forbindelser fra øjet til de dele af hjernen (det såkaldte
limbiske system), som er involveret i ændringer i menneskets
stemningsleje. For at indvirke på humøret, skal lyset være ret kraftigt
svarende til det som er tilstede på en klar skyfri dag.
Vinteren gør mange mennesker depressive og trætte
De skiftende årstider virker ind på menneskets humør. En del mennesker
bliver syge om vinteren med depressioner, og mange andre menneskers
humør og energi falder i den mørke solfattige periode. Samtidig sover og
spiser de mere med en tendens til at spise sukkerholdige madvarer.
Disse sæsonsvingninger, som man på engelsk kalder »seasonal affective
disorder« (SAD) rammer begge køn, men er hyppigere hos kvinder end mænd
og forekommer mest i alderen mellem tyve og fyrre år.
Problemet er størst i lande, som ligger tættest på jordens poler, som
f.eks. Skandinavien. I disse lande har man levet med disse fænomener,
som en del af vor kultur, og ofte er det udefra kommende personer, der
har bemærket fænomenet. Der er mange klassiske beskrivelser af ændringer
i adfærd om vinteren. En islandsk læge, Andés Magnússon, beskriver
således hvordan de fleste familier i Island har medlemmer i familien,
som sover sig gennem det meste af vinteren. En anden klassisk
beskrivelse er givet at dr. Frederick Cook, en læge der i sidste
århundrede deltog i en ekspedition til Antarktis på skibet Belgica.
Ekspeditionen frøs inde i den arktiske vinter, og det resulterede i
udtalt træthed, søvnbehov og energiforladthed hos besætningen, som han
behandlede med lys fra et bål i flere timer. En nyere videnskabelig
opgørelse fra Nordamerika viser at ca, 10% af befolkningen i de nordlige
dele, såsom Maine, Saskatchewan, Ontario og Alberta har SAD hvorimod
kun godt 1% af befolkningen i de sydlige områder såsom Florida, sydlige
Texas og Mexico rammes af vinterdepressioner.
Sommerdepressioner findes også
I sjældne tilfælde ses tilstedeværelsen af sommerdepressioner. Disse
depressioner forekommer mest i varme lande, hvor den store
lysintensiteten og varme er et sommerproblem. De mekanismer, der er
involverede i denne ændring af stemningslejet kan man ikke forklare på
nuværende tidspunkt.
Udnyt lyset om vinteren
Hvad kan man så gøre for at modvirke vinterdepressioner og træthed.
Mange vinterdepressioner bedres af lysbehandling. En spadseretur i en
kold klar vinterdag virker antidepressivt på de fleste mennesker og
anvendes på de psykiatriske afdelinger til behandling af sygeligt
depressive personer. Der findes nu kommercielt tilgængelige lamper, hvis
lysspektrum ligner dagslysets. Disse lamper har ofte en god effekt.
Desværre er de fleste lamper i et normalt hjem ikke effektive til
ændringer af stemningslejet.
Det er vigtigt at udnytte det naturlige lys. Stå op om morgenen kl.8 i
stedet for kl.10. Lang tids søvn har vist sig at gøre folk mere trætte
end en moderat mængde søvn. Brug lyset, fra solen står op til den går
ned. Indlæg i dit program en daglig spadseretur i lyset. Motion virker
også stimulerende på stemningslejet. Nedsæt din kalorieindtagelse og øg
evt. mængden af sukkerstoffer.
Nyd lyset, som den gave det er, til vor klode.
En glimrende bog om lysets indflydelse på sindet er »Winter Blues. Seasonal affective disorder«, skrevet af den amerikanske læge, Norman E.Rosenthal. Bogen er udgivet af The Guilford Press, New York, 1993.