døgnrytme

Døgnrytme
Når Lyset får magt

Lys er grundlaget for alt liv
Solens lys solen er basis for alt biologisk liv på jorden. Den energi, der findes i solens stråler, udnyttes af jordens planter til at omdanne atmosfærens kultveilte til ilt, en luftart som derefter udnyttes i dyrenes stofskifte.
Alle hvirveldyr er desuden i øjets nethinde udstyrede med specialiserede celler, der kan opfange lyset og omdanne dette til nerveimpulser, der sendes videre til bestemte områder i hjernen. Hjernen registrerer disse impulser og formidler dem videre til andre områder af hjernen, hvor man genkender og reagere på det sete.
Lys regulerer menneskets døgnrytme gennem hjernens indre ur
Alle stofskifteprocesser i legemet udviser en døgnrytme. Disse døgnrytmeprocesser styres af et »indre ur«, som ligger i den forreste del af hjernen. Uret er dog ikke synkroniseret med den astronomiske dag-nat, idet det »indre urs« døgn er på ca.24,5 timer. Når døgnrytmen alligevel passer med den astronomiske dag-nat er hovedårsagen lysets daglige opståen hver morgen. Lysimpulser, som rammer øjets nethinde, sendes videre til det indre ur og fastholder uret i en rytme, der passer med den normale dag-nat rytme. Selv om andre impulser også kan synkronisere det »indre ur« til det astronomiske døgn, har adskillige blinde personer døgnrytmeproblemer. Dette kan give sig udtryk i, at blinde kan have problemer med at sove om natten. Disse søvnproblemer kan evt. bedres ved indtagelse af melatonin, som er et hormon dannet af koglekirtlen, der ligesom lys, kan påvirke hjernens indre ur.

Lys påvirker også humøret
Det er en gammel erfaring, at lyset også kan påvirke stemningslejet og gøre mennesker i bedre humør. Moderne hjerneforskning viser, at der findes forbindelser fra øjet til de dele af hjernen (det såkaldte limbiske system), som er involveret i ændringer i menneskets stemningsleje. For at indvirke på humøret, skal lyset være ret kraftigt svarende til det som er tilstede på en klar skyfri dag.
Vinteren gør mange mennesker depressive og trætte
De skiftende årstider virker ind på menneskets humør. En del mennesker bliver syge om vinteren med depressioner, og mange andre menneskers humør og energi falder i den mørke solfattige periode. Samtidig sover og spiser de mere med en tendens til at spise sukkerholdige madvarer. Disse sæsonsvingninger, som man på engelsk kalder »seasonal affective disorder« (SAD) rammer begge køn, men er hyppigere hos kvinder end mænd og forekommer mest i alderen mellem tyve og fyrre år.
Problemet er størst i lande, som ligger tættest på jordens poler, som f.eks. Skandinavien. I disse lande har man levet med disse fænomener, som en del af vor kultur, og ofte er det udefra kommende personer, der har bemærket fænomenet. Der er mange klassiske beskrivelser af ændringer i adfærd om vinteren. En islandsk læge, Andés Magnússon, beskriver således hvordan de fleste familier i Island har medlemmer i familien, som sover sig gennem det meste af vinteren. En anden klassisk beskrivelse er givet at dr. Frederick Cook, en læge der i sidste århundrede deltog i en ekspedition til Antarktis på skibet Belgica. Ekspeditionen frøs inde i den arktiske vinter, og det resulterede i udtalt træthed, søvnbehov og energiforladthed hos besætningen, som han behandlede med lys fra et bål i flere timer. En nyere videnskabelig opgørelse fra Nordamerika viser at ca, 10% af befolkningen i de nordlige dele, såsom Maine, Saskatchewan, Ontario og Alberta har SAD hvorimod kun godt 1% af befolkningen i de sydlige områder såsom Florida, sydlige Texas og Mexico rammes af vinterdepressioner.
Sommerdepressioner findes også
I sjældne tilfælde ses tilstedeværelsen af sommerdepressioner. Disse depressioner forekommer mest i varme lande, hvor den store lysintensiteten og varme er et sommerproblem. De mekanismer, der er involverede i denne ændring af stemningslejet kan man ikke forklare på nuværende tidspunkt.

Udnyt lyset om vinteren
Hvad kan man så gøre for at modvirke vinterdepressioner og træthed. Mange vinterdepressioner bedres af lysbehandling. En spadseretur i en kold klar vinterdag virker antidepressivt på de fleste mennesker og anvendes på de psykiatriske afdelinger til behandling af sygeligt depressive personer. Der findes nu kommercielt tilgængelige lamper, hvis lysspektrum ligner dagslysets. Disse lamper har ofte en god effekt. Desværre er de fleste lamper i et normalt hjem ikke effektive til ændringer af stemningslejet.
Det er vigtigt at udnytte det naturlige lys. Stå op om morgenen kl.8 i stedet for kl.10. Lang tids søvn har vist sig at gøre folk mere trætte end en moderat mængde søvn. Brug lyset, fra solen står op til den går ned. Indlæg i dit program en daglig spadseretur i lyset. Motion virker også stimulerende på stemningslejet. Nedsæt din kalorieindtagelse og øg evt. mængden af sukkerstoffer.
Nyd lyset, som den gave det er, til vor klode.

En glimrende bog om lysets indflydelse på sindet er »Winter Blues. Seasonal affective disorder«, skrevet af den amerikanske læge, Norman E.Rosenthal. Bogen er udgivet af The Guilford Press, New York, 1993.