Bevægeforstyrrelser
Bevægeforstyrrelser
NERVESYGDOMME MED BEVÆGEFORSTYRRELSER
* Essentiel tremor
* Bevægeforstyrrelser pga. medicin
* Huntingtons chorea
* Dystoni
* Tourette syndrom
Essentiel tremor
Ved essentiel tremor ryster man, uden at der ligger en kendt årsag til
grund. Oftest ryster man på begge hænder, hvilket kan være meget
generende, fx når man spiser, skriver, tegner eller udfører andre typer
finmotorik. Hånden ryster især, når den bevæges. Nogle mennesker generes
af hovedrysten, eventuelt kombineret sammen med håndrysten.
I alt generes ca. 30.000 danskere fra skolealderen og opefter af
essentiel tremor. Ganske ofte har flere i samme familie tilstanden,
fordi en arvelig tendens gør sig gældende.
Essentiel tremor skal kun behandles, hvis man føler sig generet af
tilstanden og fx har svært ved at skrive og spise eller udføre sit
arbejde. Håndrysten får ofte personen til at virke nervøs. Hovedrysten
er trættende for personen og kan skabe unødig opmærksomhed fra andre
andre mennesker.
Behandlingen sker i første omgang med medicin. Alkohol i små mængder
virker dæmpende, men bør ikke føre til misbrug. I svære tilfælde, hvor
tilstanden bliver invaliderende, kan operation komme på tale.
Bevægeforstyrrelser pga. medicin
Den type medicin, som benyttes til behandling af sindslidelser, fx
skizofreni, kan medføre bivirkninger og bl.a. forårsage forskellige
typer bevægeforstyrrelser:
* Parkinsonisme: Langsomme bevægelser, rysten og muskelstivhed, der minder om Parkinsons sygdom.
* Dystoni: Ubehagelige muskelspændinger og omkring munden, øjnene, halsen eller måske resten af kroppen. (Se også nedenfor)
* Dyskinesi: Ufrivillige bevægelser af mund, tunge og fingre samt undertiden også af andre kropsdele.
Disse bivirkninger kan især forekomme i den første tid efter
behandlingens start, men somme tider opstår de først efter flere års
behandling. Almindeligvis forsvinder bivirkningerne igen, når
behandlingen afsluttes, men i svære tilfælde varer bevægeforstyrrelserne
ved, selv om man ikke mere tager medicin.
Generelt forsøger lægen at gøre medicindosis så lav som mulig for at
undgå bivirkninger. Men såfremt bevægeforstyrrelser alligevel opstår,
vælger lægen enten at mindske dosis yderligere, skifte til et andet
præparat eller supplere med anden medicin, som modvirker
bevægeforstyrrelser.
Flere oplysninger:
Psykiatrifonden
Huntingtons chorea
Huntingtons chorea er en sjælden hjernesygdom, der medfører både fysiske
og psykiske symptomer, bl.a. ufrivillige kastende bevægelser, usikker
gang, tale- og synkebesvær, demens og vrangforestillinger. Symptomerne
begynder i 35-45 års alderen og forværres herefter gradvist indtil
personens død. Omkring 400 danskere er ramt af Huntingtons chorea.
Huntingtons chorea skyldes en arveligt betinget ødelæggelse af
nerveceller dybt inde i hjernen. Et menneske har 50% risiko for selv at
udvikle Huntingtons chorea, hvis èn af forældrene har sygdommen. De
fleste mennesker får imidlertid selv børn før den alder, hvor de
eventuelt opdager at være ramt af sygdommen. I det tilfælde er
fosterdiagnostik et tilbud til under graviditeten at afklare, om et barn
har sygdommen. Såfremt parret ønsker det, kan kvinden herefter få
foretaget abort.
Tilsvarende kan en person, når den ene af forældrene har sygdommen,
vælge at blive gentestet, såfremt vedkommende ønsker at vide, om der er
risiko for at overføre sygdommen til sine børn.
Den gradvise forværring af symptomerne kan ikke bremses, så behandlingen
går ud på at ikke bremses, så behandlingen går ud på at lindre
bevægeforstyrrelserne mest muligt ved hjælp af lægemidler og pleje.
Flere oplysninger:
Svend Asger Sørensen og Helge Madsen: Huntingtons Chorea – en orientering: Udgivet af:
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea
Dystoni
Dystoni viser sig som vedvarende, ufrivillige muskelsammentrækninger,
som får dele af kroppen til at stå i en abnorm stilling, der kan være
smertefuld. De almindeligste former er:
• Gentagne sammenknibninger af øjenlågene (blefarospasme)
• Hoveddrejning og skævhed i halsen (torticollis)
• Kramper i hånd og arm ved skrivning (skrivekrampe)
• Stemmeforstyrrelser (stemmebåndskrampe)
Dystoni kan skyldes forstyrrelser i de hjernecentre, som normalt
regulerer bevægelserne, men som oftest kendes årsagen ikke. Sommetider
opstår dystoni som komplikation til Parkinsons sygdom eller som
medicinbivirkning (se ovenfor). Dystoni forekommer hos ca. 2.000
danskere.
Når symptomerne er begrænset til øjenregionen eller halsmusklerne, er
den bedste behandling indsprøjtning af Botulinum-toksin i musklerne med
måneders mellemrum. Hvis dystonien er mere udbredt, foretraekkes
medicin. Desuden kan fysioterapi være en hjælp.
Flere oplysninger:
Dansk Dystoniforening
Tourette syndrom
Tourette syndrom er en hjernesygdom, som præges af:
• Gentagne, hurtige og ufrivillige bevægelser (motoriske tics), bl.a.
blinken, grimasser, hovedryk, rækken tunge eller rullen med øjnene.
• Gentagne, ufrivillige udbrud af lyde og ord (vokale tics), bl.a.
fløjten, hosten, snøften, skrigen samt mere eller mindre meningsfyldte
tale.
• Koncentrationsproblemer, hyperaktivitet, andre adfærdsproblemer,
tvangstanker, tvangshandlinger, angst og depression kan forekomme.
Tourette syndrom skal ikke forveksles med de trækninger, fx øjenblinken og hovedrysten, som mange børn kortvarigt har.
Mange med sygdommen har kun få og lette symptomer, ligesom symptomerne
ofte varierer med tiden. De kan ofte undertrykkes i kortere tid, mens de
omvendt forværres i stressede situationer. Somme tider forsvinder
symptomerne helt i nogle måneder ad gangen. Tourette syndrom begynder
oftest i 6-7 års alderen og er 4 gange hyppigere hos drenge end hos
piger. Typisk forværres sygdommen under puberteten for siden at bedres.
2.500-5.000 danskere har Tourette syndrom. Årsagen er ukendt, men
sygdommen har ofte en arvelig tendens. Formentlig er der tale om en
forstyrret funktion af nogle nervecentre dybt inde i hjernen, som bl.a.
er med til at regulere personens bevægelser.
Behandlingen omfatter pædagogisk, psykologisk og social rådgivning og
træning samt eventuelt lave doser nervemedicin. Det er vigtigt, at
personens pårørende og bekendte lærer symptomerne at kende, så de ikke
reagerer unødigt negativt og afvisende overfor personen.
Flere oplysninger
Dansk Touretteforening