Skizofreni

Skizofreni

Skizofreni betyder splittet sind og påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden. Skizofreni er den alvorligste, mest gådefulde og invaliderende af de psykiske lidelser.

Hvordan viser skizofreni sig?
Skizofreni præges af udtalte forstyrrelser i kontakten og kommunikationen med andre mennesker, af en indadvendt personlighed samt af en mangfoldighed af mulige symptomer
Personen har ofte vrangforestillinger, fx en fornemmelse af at være forfulgt af rummænd eller at blive styret afgennem en indopereret modtager i hjernen. Hallucinationer er almindelige, oftest i form af ubehagelige stemmer, der taler hen over hovedet på personen, kommenterer vedkommendes handlinger eller håner, truer og kommanderer.
Det skizofrene menneske kan plages af autisme (lever i sin egen indre verden, isolerer sig og bliver inaktiv), ambivalens (har på samme tid modsat rettede følelser, fx had og kærlighed, overfor en bestemt person), unormale følelser (føler fx ingen glæde, eller føler vrede i stedet for glæde) samt tankeforstyrrelser (opfinder nye ord og uforståelige sætninger). Personen føler måske, at udseendet ændres, at tankerne flyder ud og læses af andre mennesker, eller at andres tanker omvendt trænger ind og kontrollerer den syge.
Mange skizofrene er angste, depressive og passive samt har svært ved at opretholde normale sociale relationer til andre mennesker. Et karakteristisk træk er den manglende erkendelse af at være syg eller have behov for hjælp. Den skizofrene mener snarere, at der er noget galt med omgivelserne. Mange dulmer sig med alkohol eller narkotiske stoffer og kommer ind i et misbrug.

Hvordan udvikler skizofreni sig?
Ofte begynder skizofreni i de unge år: I begyndelsen opfattes symptomerne ikke som sygdom: Den unge mand eller kvinde virker anspændt, kan ikke koncentrere sig eller sove og trækker sig tilbage fra omgivelserne. Men efterhånden bliver det tydeligt, at der er noget galt. Uddannelsen eller arbejdet forsømmes, familie og kammeratersvigtes. Det er på dette tidspunkt, at behandlingen så hurtigt som muligt skal sættes ind.
I de første år bliber symptomerne stadig sværere. Effektiv behandling kan til en vis grad holde sygdommen nede, men mange skizofrene får med mellemrum tilbagefald, som kan nødvendiggøre indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Efter en årrække bliver sygdommen mere stabil og præget af relativt få symptomer.

Hvor udbredt er skizofreni?
Skizofreni er en hyppig sygdom, idet 1% af befolkningen rammes af sygdommen. På et givent tidspunkt har 20.000 danskere symptomer, og heraf er 1.400 indlagt på sygehus.
Sygdommen bryder typisk ud i 20-25 års alderen. Kvinder har ofte mildere forløb mens mænd bliver mere indadvendte og aggressive. Halvdelen af alle skizofrene forsøger at begå selvmord, og et mindretal, især mænd, tager livet af sig.
Samfundets udgifter til skizofreni andrager ca. 3,5 mia. kroner, når behandling, pleje og pension medregnes. Det er flere penge end til nogen anden sygdom.

Hvad skyldes skizofreni
Sygdommens årsag kendes ikke, men både arv og miljø har betydning. Hvis én af forældrene har skizofreni, løber personen 10 gange højere risiko for selv at pådrage sig sygdommen. Desuden synes bl.a. infektioner under graviditeten og fødselskomplikationer at øge risikoen. Visse anatomiske forandringer kan påvises i hjernen på mange skizofrene, men betydningen heraf er uvis.
Formentlig kan stress, kritik og bekymring hos et menneske med øget tilbøjelighed til skizofreni udløse eller forværre symptomerne.
Hvordan behandles skizofreni?
Behandlingen omfatter medicin, psykoterapi, social træning og aktivering, som gør det muligt for de fleste skizofrene at leve et godt og aktivt liv uden for institutioner sammen med familie og venner.
Antipsykotisk medicin er næsten altid nødvendig for at dæmpe de pinagtige symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og den svære angst. Medicin kan ikke helbrede skizofreni, men er ofte en forudsætning for at nå resultater med den øvrige behandling. Desuden forebygger medicin tilbagefald og genindlæggelser.
De hyppigste bivirkninger ved antipsykotisk medicin er langsomme bevægelser, rystelser i kroppen, ufrivillige mundbevægelser, rastløshed, svimmelhed, vægtstigning og mindsket sexlyst. Ved at bruge den lavest mulige effektive dosis kan bivirkninger i høj grad undgås. I sjældne tilfælde forsvinder bivirkningerne dog ikke, selv om behandlingen stoppes.
Familien spiller en vigtig rolle i behandlingsforløbet og kan med en varm, positiv og optimistisk holdning skabe tryghed for den syge. Den nærmeste familie bør være fortrolig med sygdommen, da den skizofrenes muligheder i høj grad afhænger af et trygt miljø uden stress i familien.
Yderligere oplysninger:
Psykiatrifonden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *