Intelligens

Intelligens

Hvad er intelligens?

Mennesket er på godt og ondt verdens dominerende dyreart. Hvordan skal det forklares? Sammenlignet med mange dyr er mennesket fysisk ganske forsvarsløst: vi har hverken store tænder, farlige kløer, eller evne til at løbe hurtigt.
Vores overlegenhed er i høj grad baseret på vores intelligens, som er et resultat af hjernens udvikling. Intelligens har i tidens løb været defineret på mange forskellige måder, men de fleste definitioner inkluderer på en eller anden måde evnen til problemløsning og abstrakt tænkning; særlige evner som f.eks. musikalitet eller talent for sportsgrene er derimod ikke inkluderet.
Hvordan måler man intelligens?
Franskmanden Alfred Binet var i 1905 den første, der havde succes med at måle intelligens. Det gjorde han ved at sammensætte opgaver; som testede forskellige sider af hjernens funktion: viden, hukommelse, omtanke, problemløsning og abstrakt tænkning. Binet fandt en klar tendens til, at de individer, som klarede sig godt i én opgavetype, også klarede sig godt i andre typer af opgaver. Denne tendens til konsistente individuelle forskelle, som senere forskning har bekræftet, er det centrale i det moderne intelligensbegreb. Intelligenskoefficienten (eller K) udtrykker således et individs gennemsnitlige præstationer i en række tests, sammenlignet med en jævnaldrende befolkningsgruppe.
Eksempelvis udtrykker en IK på 100, at individet har klaret sig svarende til gennemsnittet i befolkningsgruppen; IK under 100 svarer til ringere præstationer, mens IK over 100 svarer til præstationer over gennemsnittet. Amerikaneren David Wechsler sammensatte i 1930’erne de første udgaver af de nu på verdensplan mest anvendte intelligenstests. I Danmark begyndte man at anvende intelligensprøver i 1930, og psykologen Børge Prien udviklede en test, som siden 1957 har været anvendt ved sessionsundersøgelser. Op mod 1,5 million unge mænd er efterhånden blevet testet med denne prøve.

Hvad bruges intelligenstests til ?
Binets oprindelige formål var at kunne udpege børn, som havde behov for særlige pædadogiske foranstaltninger. I almindelighed findes der en tæt sammenhæng mellem uddannelsesforløb og intelligens. Hos voksne anvendes intelligenstests til at vurdere erhvervsmuligheder, og sessionsprøven er et eksempel herpå. I det hele taget spiller intelligens en afgørende rolle for de flestes livsforløb, og det er endnu ikke lykkedes at måle andre psykiske egenskaber, som i almindelighed har lige så stor betydning.

Er intelligens arvelig?
Man fandt tidligt, at beslægtede individer ligner hinanden med hensyn til intellligens, f.eks. forældre og børn, og søskende. Spørgsmålet er, om dette er på grund af fælles arv eller fælles familiemiljø? Dette kan bedst belyses med undersøgelser af bortadopterede børn. En dansk undersøgelse demonstrerede, at søskende, som var bortadopterede til forskellige familier, i voksen alder lignede hinanden lige så meget, som søskende, der var vokset op sammen. Samme undersøgelse fandt ingen lighed mellem ubeslægtede individer, som var vokset op hos samme adoptivforældre. Resultatet stemmer med udenlandske undersøgelser af enæggede tvilinger, der er opvokset hver for sig, og det sandsynliggør, at arvelige faktorer har betydning for intelligensforskelle.

Spiller miljøet en rolle for intelligens?
Ud over arven har miljøet også påviselig betydning for intelligens. Påvirkninger kan gøre sig gældende allerede i fostertilstanden, hvor f.eks. medicin, rygning og alkohol kan indvirke på hjernens udvikling. I en dansk undersøgelse er det for nylig demonstreret, at det beroligende middel Fenemal har en negativ virkning på intelligensudviklingen. Denne undersøgelse viste imidlertid også, at børns opvækstvilkår spiller en væsentlig rolle, og der er således tale om et samspil mellem biologiske og sociale faktorer. Andre tegn på miljøpåvirkninger kan ses i sessionsintelligensprøven, hvor det gennemsnitlige resultat er blevet væsentligt bedre i de sidste fyrre år, således at en præstation, der var virkelig god i slutningen af 1950’erne, i dag kun svarer til gennemsnittet. Dette skyldes formentlig at de unge mænd i dag er bedre uddannet end for fyrre år siden. Sådanne brede samfundsmæssige faktorer kan også tænkes at være forklaringen på de forskelle i gennemsnitlige intelligensniveauer, som man har fundet mellem forskellige sociale, etniske og nationale grupper.

Er der kønsforskelle i intelligens?
Det har vist sig, at kvinder ofte klarer sproglige opgaver bedre end mænd, medens mænd er bedst til matematisk orienterede opgaver. Imidlertid er de fleste intelligenstests opgavemæssigt sammensat således, at der normalt ikke ses kønsforskelle m.h.t. IK.

Mister vi intelligens med alderen?
Intelligens vurderet ved tests er generelt ganske stabil i voksenalderen. I en undersøgelse fra Glostrup har man funder, at der fra 50 års alderen til 70 års alderen kun ses beskedne fald i prøveresultater. Dette gælder især sproglige prøver, som tester paratviden. Der ses et større fald i prøver, hvor der er tidspres, og i prøver, der kræver aktiv problemløsning. I denne undersøgelse fandt man yderligere, at der var størst tilbagegang hos individer, som døde forholdsvis kort tid efter undersøgelsen. Det ser således ud til, at ændringer i intellilgens kan være et tegn på tilsvarende ændringer i den almene helbredstilstand.

Kan intelligens »ses« i hjernen?
Meget tyder på, at intelligens udtrykker hjernens funktionelle kapacitet. Det ville derfor være nærliggende at forvente, at man kunne se forskelle i intelligens i selve hjernen. Det har vist sig, at der kun er ringe eller ingen sammenhæng mellem intelligens og hjernens grove fysiske mål som størrelse eller vægt. Men med den rivende udvikling, som nu foregår i metoder til at observere hjernens anatomi og fysiologiske aktivitet, er det måske kun et spørgsmål om tid, før man i hjernen vil kunne se strukturer eller processer, som har sammenhæng med intelligens.

Danske forskergrupper
Center for Epidemiologisk Grundforskning (Erik L. Mortensen)
Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet. (Tom Teasdale)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *