Hovedtraumer

Hovedtraumer

Der er næppe nogen, der ville drømme om at sætte sin computer direkte på cykelbagagebæreren for at transportere den. Og det til trods for at alle delene kan erstattes, hvis nu den skulle falde af. De fleste ville nok være glade for at have den med i den originale emballage med støbt flamingo og en solid kasse udenom.
Det er også sådan, man med fordel beskytter sin hjerne, når man selv bevæger sig på cykel, og hastigheden let når op på 35 km i timen.

Hvad sker der, når vi slår hovedet ?
De alvorligste hjerneskader opstår, når hovedet med stor fart rammer faste genstande, eller rammes af tunge genstande med stor hastighed.
Hjernen ligger inde i kraniet og er kun forbundet med resten af kroppen ved rygmarven og de nerver og blodkar, der går over til kraniets inderside. Selv ligger hjernen i et vandbad af millimeters tykkelse, der virker som en stødpude mellem hjernehindernes glatte overflade.
Hvis vi bevæger os fremad med ganghastighed, ca. 1,5 m pr. sekund, og går med hovedet ind i fx en mur, vil vores kranie standse brat op. Hjernen fortsætter derimod med samme hastighed mod kraniets inderside.
Hjernen er et løst opbygget organ med en konsistens som budding og omgivet af en meget tynd, men stærk hinde. Når hjernen slynges mod kranievæggen, deformeres den og presses sammen i den side, den rammer, mens den slynges væk fra den modsatte side af kraniet. Her opstår der et undertryk over hjernen, og begge steder vil der opstå hævelser i hjernevævet.
Samtidig sker der en strækning af overgangen mellem hjerne og rygmarv, det vi kalder hjernestammen.
Her sidder der en slags HFI-relæ, som aktiverer hjernen. Hvis det påvirkes tilstrækkeligt, slår det fra, og vi mister bevidstheden. Det er det, der sker, når en bokser rammes af et slag på kæben, falder om og tælles ud. Hvad der er beskrevet her, er en hjernerystelse. Den efterlader i reglen både hovedpine, kvalme og opkastninger samt en kortvarig hukommelsesnedsættelse.
Sætter vi farten op til bare 35 km i timen, bevæger vi os 10 meter pr. sekund. Det svarer til den fart, en fodbold rammer en målstolpe med.
Hvis det ubeskyttede hoved rammer en lygtepæl eller en bil med den fart, er skaderne voldsomme.
Det sker sønderrivninger i hjernevævet, og småblødninger opstår. Man kalder det hjernekvæstelse.
Meget værre er det dog, at hjernen sættes i slyngningsbevægelser. Herved får forskellige dele af hjernen forskellig fart på, og på grænsen mellem de forskellige hastigheder overrives de mikroskopiske nervebaner mellem hjernecellerne. Dette kaldes diffus hjernelæsion, hvilket tilkendegiver, at der er tale om afbrydelse af mange nervebaner.
Ovennævnte læsioner sker på brøkdele af sekunder, hvor braget fra et sammenstød og lyd af skridende dæk og knust glas endnu hænger i luften. Med ét bliver ofrenes drøm om karriere og udsigt til en glad og aktiv livsstil afløst af plejehjemmets rutiner. Hvis livet ellers reddes.
Og selv den mest moderne, intensive behandling kan ikke ændre denne grundlæggende hjerneskade.
I 1992 døde ca. 650 personer af hjernelæsioner, mens ca. 2.500 overlevede med svære handicap efter hjernelæsion. Disse tal ser ikke ud til at være faldende i Danmark.

Hvorfor er det vigtigt at beskytte sit hoved ?
Selv om vores kranium beskytter os mod mange slag og stød, kan det ikke beskytte mod de accelerationer og nedbremsninger, som vore dages transporthastigheder kan udsætte os for.
Vist kan læger og plejepersonale i dag gøre meget for, at ulykkesofre kan overleve, men den primære hjernelæsion er ikke til at behandle. Hjernen kan ikke sys sammen og forbindelser mellem hjerneceller ikke reetableres, hvis det ikke sker af sig selv.
Vi har 25 milliarder hjerneceller i hjernebarken og op til 10.000 forbindelser fra en enkelt celle til resten af hjernens ca. 100 milliarder andre nerveceller. Længden af nervetrådene er så enorm som 15 millioner km.
Hjernebarken er opdelt i specialiserede områder. der har hver sin funktion, og stort set kan der hos udvoksede personer ikke ske en overtagelse af andre områders funktion.
Han man således mistet sit talecenter eller synscenter, er denne evne gået tabt for stedse.
Alligevel er den normale hjerne endnu mere fantastisk, fordi den er langt bedre end summen af de enkelte barkcentrets funktioner. Dette skyldes de millioner af kilometre af forbindelsestråde
mellem centrene, samlet i den store indre, såkaldt hvide substans, som er dækket af den få mm tykke hjernebark. Takket være disse forbindelser kan vi huske og lære, vise og forstå følelser, reagere på vore medmennesker og omverden.
Går disse forbindelser tabt, som det kan ske ved udbredte sønderrivninger, er det meget værre end tabet af selv mange enkeltevner som syn og tale. Så ophører vi med at være os selv og ender i den værst tænkelige situation som demente.

Farten dræber
Det er farten, der dræber, og det gælder for alle, der bevæger sig med en for mennesket
ufysiologisk høj hastighed, det være sig på cykel, ski, rulleskøjter, isbåd eller med svæveskærm.
Der er ingen, der undrer sig over at se motorcykelbetjente, brandfolk, bygningsarbejdere, soldater eller faldskærmsudspringere med hjelm.
Desværre undrer vi os heller ikke over at se cyklister uden. Der er endnu ikke helt sikre tal for
hjelmens effekt, men meget tyder på, at den kan hindre omkring halvdelen af de hjerneskader, vi ser i dag.

Cykelhjelm har to virkninger
For det første kan den hindre de direkte læsioner fra små genstande, som kan bore sig gennem kraniet, foruden selvfølgelig de smertende og af og til vansirende hudlæsioner og afrivning af ører.
For det andet kan den, ved at fordele kraften ved sammenstød over et større areal og forlænge opbremsningen af hovedet med brøkdele af sekunder, hindre, at hjernen kvæstes ved indre sønderrivning.
Kun ca. seks pct. af cyklister bruger hjelm. Hos børn i 6-9 års alderen bruges den dog af op til 53 pct. på skoleruterne. Det er vigtigt at satse på de unge trafikanter for at gøre hjelmen til en naturlig del af hverdagen for de næste generationer.
Når man først er kommet op i årene, er konsekvensen af at slå hovedet alvorligere. Der er god grund til at bruge hjelm, når man har passeret de 50 år og fortsætter som cyklist.
Der er værd at tænke på, at de sociale følger af, at en forsørger falder fra, mens familien er ung, er så alvorlige, at der er god grund til at råde alle cyklister til at bære hjelm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *