Neuroforskning

Dansk neuroforskning

Dansk Neuroforskning er i rivende udvikling med forskning på mange fronter: Molekylær neurobiologi, gangens grundelementer, tankevirksomhed og signalstoffers betydning for neurologiske og psykiske lidelser. Med nye billeddannende teknikker er der nu for alvor åbnet op for den sorte æske og vi har fået mulighed for at forstå, hvorledes hjernen arbejder under normale forhold og hvis hjernen rammes af sygdom. Den danske Neuroforskning er ikke ny, men startede for mere end 300 år siden med Niels Stensen. Der går en lige linje fra denne Danmarks første neuroforsker til vor tids neuroforskere med Niels A. Lassen i spidsen. Denne plancheserie er derfor tilegnet Niels Stensen og Niels A. Lassen.


Niels Stensen (Nicolaus Stenoni) 1638-1686
Fra 1677 levede Niels Stensen en asketisk tilværelse som katolsk biskop i Nordtyskland. Men inden da, havde Niels Stensen kaldt Steno i et hæsblæsende tempo rundt omkring i Europa leveret en række afgørende bidrag til forskellige videnskabelige discipliner. Neuroforskning var en af dem. I et skelsættende foredrag holdt i 1665 hos Monsieur Thevenot i Paris kun 27 år gammel (publiceret 1669) gav Niels Stensen en lang række eksempler på datidens manglende viden om hjernens anatomi. Gennem hans dissektionsmetode kunne han afvise gamle forestillinger og forklaringer om hjernens opbygning og funktion. Et af kritikpunkterne vedrørte Descartes klassiske opfattelse af mennesket som en: »mekanisk maskine skabt af Gud og udstyret med en sjæl, der befandt sig i koglehjernen (corpus pineale) og som via livsånden (spiritus animales) sætter maskinen i bevægelse« (publiceret i René Descartes' De Homine i 1662). Forestillingerne om corpus pineale kunne Steno med sin omhyggelige neuroanatomiske dissektion tilbagevise punkt for punkt. Stensen har følgende forslag til forståelse af den fantastiske maskine, hjernen: Der er kun to måder, vi kan lære en maskine at kende på. Den ene består i, at mesteren som har bygget den viser os dens konstruktion. Den anden består i at skille maskinen ad lige til dens mindste dele og undersøge dem alle hver for sig og i sammenhæng.


Niels A. Lassen 1926-1997
Niels A. Lassen udviklede de basale principper for måling af blodcirkulation i små områder af hjernebarken i 1961. Metoden blev kort efter udviklet til anvendelse hos mennesker. Erkendelsen af den tætte relation mellem nervecellefunktion og blodgennemstrømning i samme område af hjernen blev foretaget i Niels A. Lassens laboratorium i 1971. I de følgende år blev den sensoriske og motoriske funktion kortlagt med denne metode og blev vist at tale aktiverer mange forskellige områder af hjernen. Det kunne for første gang vises, at områder der lå fjernt fra klassiske sprogcentre også deltager i den normale sprogfunktion.
Disse klassiske principper beskrevet af Niels A. Lassen har siden fundet anvendelse indenfor Positron Emmissions Tomografi og Magnetisk Resonans skannings studier.
Gennem hundredvis af videnskabelige publikationer om hjernens gennemblødning har Niels A. Lassen også bidraget afgørende til forståelse af hjernens forhold under sygelige forhold f.eks. den genoprettelse af blodcirkulationen, den såkaldte luksus perfusion, der ses efter en apopleksi.
Læge dr. med. Troels Kardel og Professor dr. med. Olaf Poulsen har bistået med tekst og billedmateriale til henholdsvis Niels Stensen og Niels A. Lassen.