Formandens blog

AlbertGjeddeAlbertforside

HjerneKlummen
Af Albert Gjedde


Valgkampen har raset i Danmark, og ekstreme holdninger bidrog til raseriet. Langt til højre for Venstre og Dansk Folkeparti finder man et helt nyt parti, som hylder påstande om forskellige grader af intelligens hos forskellige etniske grupper. Lad os ikke fortabe os i overvejelser om, hvilket parti der er tale om, men lad os se på intelligensbegrebet og de målinger, der bliver brugt i diskussionerne om visse etniske gruppers ønskværdighed i Danmark. Den hyppigste henvisning er i dette tilfælde til det, man kalder intelligenskvotienten (IK eller IQ på engelsk), som hævdes at angive en persons eller en befolkningsgruppes intelligens som en procentdel af et bestemt gennemsnit, der gælder som standard. Har man samme såkaldte intelligens som standarden er IQ 100 (% af standarden). I Danmark er det især den pensionerede psykolog Helmuth Nyborg, der har forsvaret anvendelsen af IQ-målinger i politiske diskussioner og valgkampe.

Problemet er, at hverken Helmuth Nyborg eller nogen anden ved, hvad IQ repræsenterer, eller hvad intelligens er, eller hvor mange forskellige “intelligenser”, der kan tænkes at være, når begrebet bruges om mennesker, der er raske. Det er nemlig kun, når målingen er et værktøj ved undersøgelsen og undervisningen af skolebørn på samme alderstrin eller af patienter med kendt eller mistænkt hjernesygdom, at målingen kan spille en vis rolle. Hos raske er der ingen kendt hjernefunktion, som vides at være ansvarlig for eller at udtrykke IQ, eller noget hjerneområde, som vides at være sæde for en virksomhed, der stemmer overens med en måling af IQ. Tværtimod må IQ betragtes som en cirkelslutning, der i princippet er det samme som de metoder, man bruger til at måle den med. At have en høj IQ betyder derfor ikke andet, end at man er god til at bestå de prøver, man bruger til at beregne IQ.

I virkeligheden uden for debatlokalerne er intelligenskvotienter derfor ikke andet end en anden måde at beskrive de prøver på, man har givet til de pågældende. Det er årsagen til, at IQ beregnet ved hjælp af en intelligensprøve langt hen ad vejen afhænger af den opvækst, man har været igennem, og de erfaringer, man har gjort undervejs, og især erfaringernes relevans for den prøve, man udsættes for. At påstå, at en bestemt etnisk gruppe i gennemsnit har en anden IQ end en anden etnisk gruppe, er derfor ikke andet end en påstand om, at de to grupper ikke har gennemgået samme opvækst og ikke har gjort de samme erfaringer undervejs.

Helmuth Nyborg har forsvaret rangordningen af menneskeheden i forskellige kategorier efter deres gennemsnitlige IQ, og han har forsvaret forskere fra Storbritannien og USA, som hævder, at IQ har betydning for menneskers evne til at opføre sig ordentligt. Helmuth Nyborg er også gået endnu videre til at forsvare en beregning af den såkaldte generelle intelligens, som betegnes med “g”. Denne intelligens kaldes “generel”, fordi den hævdes at være uafhængig af de såkaldte “specifikke” kompetencer, som menes at adskille mennesker, bl.a. på grund af deres evne til at besvare spørgsmål eller løse opgaver, som hævdes at kræve bestemte påståede mere specifikke og nedarvede evner. Desværre er “g” som koncept endnu mere upræcist end IQ, fordi beregningen er resultatet af en statistisk procedure, der smider alle resultater, der ikke kan henvises til en specifik kompetence, i en restkategori, “g”, som ingen ved, hvad er. Der er ingen forbindelse mellem det statistiske resultat, der er “g”, og nogen indsigt i hjernens eller bestemte hjerneregioners arbejde. Om “g” kan man sige, at det i højeste grad er et fantasifoster, når det anvendes til at sammenligne forskellige etniske grupper.

Som mål for forskelle mellem grupper af mennesker er IQ og “g” uanvendelige, fordi de netop som absolut minimum kræver, at de mennesker, der sammenlignes, er sammenlignelige i en grad, som i praksis er umulig at opnå og lige så svær at dokumentere for forskellige etniske grupper. At bruge disse forældede begreber som grundlag for en valgkamp er derfor lige så meningsløst, som det

er farligt.

 

 

 

 

Billeder af hjernens energiforbrug varierer mellem grupper, afhængigt af hjerneaktiviteten (fra Stender J, Kupers R, Rodell A, Thibaut A, Chatelle C, Bruno MA, Gejl M, Bernard C, Hustinx R, Laureys S, Gjedde A. Quantitative rates of brain glucose metabolism distinguish minimally conscious from vegetative state patients. J Cereb Blood Flow Metab. 2015 Jan;35(1):58-65).

Udvalgte referencer

Nyborg, Helmuth (2015) Sex differences across different racial ability levels: Theories of origin and societal consequences. Intelligence 52: 44-62

Nyborg, Helmuth (2012) The decay of Western civilization: Double relaxed Darwinian Selection. Personality and Individual Differences 53: Special Issue 2: 118-125

Nyborg, Helmuth (2011) The greatest collective scientific fraud of the 20th century: The demolition of differential psychology and eugenics. Mankind Quarterly 51: 241-268

Albert