Depression

Depression
Vi kender alle til at være nedtrykte, triste og ulykkelige, når vi har oplevet modgang, skuffelse eller sorg.
Fx er det naturligt at være trist ved et dødsfald i familien. Men sådanne almindelige menneskelige reaktioner må ikke forveksles med en egentlig depression.

Hvad er depression?
Depression er noget andet end krise- og sorgreaktioner. Når følelsen af tristhed, tomhed og håbløshed bliver så alvorlig, at personen invalideres, så er der tale om en sygdom, som bør behandles.
Depression er en overordentlig almindelig sygdom, som rammer hver 5. dansker et tidspunkt i livet, især kvinder og ældre. Men mange søger ikke læge og får derfor ikke behandling, bl.a. fordi sygdommen giver dem en dyb fornemmelse af, at intet nytter og alt er håbløst. Det er beklageligt, for i dag kan depression behandles og ofte forebygges særdeles effektivt.

Hvordan viser depression sig?
Ved depression plages personen af en så dybtgående total håbløshed, angst og livslede, at det fører til handlingslammelse og social invaliditet. Den depressive lider af tomhedsfølelse, pessimisme, mangel på initiativ, træthed og energiløshed samt ofte svær angst, irritabilitet og vrede.
Andre symptomer er dårlig hukommelse, søvnbesvær, dårlig appetit, skyldfølelse og selvbebrejdelser.
Ofte har den depressive symptomer fra kroppen, som kan føre til unødvendige blodprøver, røntgenundersøgelser, hospitalsindlæggelser mm.
I alvorlige tilfælde får personen vrangforestillinger. Fx at andre mennesker foragter én, at man er smittet med forfærdelige sygdomme, eller at hele familien står over for truende fallit. Risikoen for selvmord kan være overhængende.

Hvad skyldes depression?
Selv om den tilgrundliggende årsag til depression stadig er ukendt, tyder alt på, at sygdommen først og fremmest er en biologisk hjernelidelse. Baggrunden er, at de psykiske symptomer ved depression efter alt at dømme skyldes en forstyrrelse i de signalstoffer, som nervecellerne benytter til at tale sammen med.
Desuden er der en arvelig tilbøjelighed til depression, så sygdommen oftere forekommer i bestemte familier.
Sociale, familiemæssige og psykiske problemer er sjældent årsagen, men kan spille ind som forværrende faktorer. Fx udvikles det første anfald af depression ofte i forbindelse med psykisk eller legemlig overbelastning.
Andre gange forværres en naturlig sorgreaktion, fx ved et dødsfald i familien, til en egentlig depression.
Depression kan også opstå efter en banal influenza eller bagatelagtige problemer i dagligdagen. Ofte er der dog ingen ydre forklaringer på depressionen.

Hvilke følger har depression?
Depression kan blive en kronisk sygdom, som uden behandling fører til store lidelser, social invaliditet og forkortet levetid. Depression virker i følge videnskabelige studier mere invaliderende på den syge end bl.a. sukkersyge, kronisk ledegigt og dårligt hjerte.
Der er stor risiko for tilbagefald, og mere end 80% af depressive får senere nye anfald. Når depressionen kommer igen, er det ofte svært at pege på en forklarende årsag.
Depression kan blive livstruende. Op mod 3 ud af 4 selvmord foretages, af mennesker, der har en depression i udbrud.

Hvordan behandles depression?
I de fleste tilfælde er behandling med antidepressiv medicin uhyre effektiv. Medicinen genopretter balancen i hjernens signalstoffer og vil hos langt de fleste depressive fjerne symptomerne. De nye typer antidepressiv medicin har kun få bivirkninger.
Medicinen virker først efter 3-6 ugers behandling, men når behandlingen da slår igennem, oplever den syge en slående og markant bedring.
Behandlingen kompliceres ofte af patientens sortsyn, og mange behandlingsforsøg mislykkes, fordi den syge holder op med at tage sin medicin.

Kan depression forebygges?
Fordi der er ganske stor risiko for, at depressionen kommer igen, anbefales det almindeligvis at fortsætte med at tage medicin i 1-2 år, selv om symptomerne er forsvundet. Hvis depressionen kommer igen, kan det blive nødvendigt at tage forebyggende medicin resten af livet.

Myter og fakta om depression
Pga. manglende kendskab til depression hersker der mange myter og fordomme – også blandt mennesker, som selv lider af sygdommen.
– Myte: Depression handler kun om at “have dårlige nerver”.
– Faktum: Forkert! Depression kan tværtimod udvikles til en livstruende sygdom.
– Myte: Depression har en simpel forklaring, fx uløste problemer fra barndommen, psykiske pres på arbejdspladsen eller i privatlivet eller blot en svag karakter.
– Faktum: Forkert! Depression er en biologisk sygdom, og oftest er der ingen ydre forklaringer på sygdommen.
– Myte: Depression kan helbredes alene med samtaler.
– Faktum: Forkert! Visse former for samtaleterapi og adfærdsterapi kan have en effekt, men ikke i så stor grad, at antidepressiv medicin kan undværres.
– Myte: Efter velgennemført behandling fungerer personen stadig dårligere end andre mennesker på arbejdsplads og i familien.
– Faktum: Forkert! Velbehandlede depressive fungerer godt i samfundet. Alligevel tør mange tidligere depressionsramte, der nu er raske, ikke træde frem. Der mangler en patienfforening for depression i Danmark, selv om sygdommen er så hyppig og invaliderende.
– Myte: Antidepressiv medicin skaber en kunstig lykkefølelse.
– Faktum: Forkert! Antidepressiv medicin bringer den depressive tilbage til et normalt stemningsleje, så vedkommende som alle andre kan føle både glæde, tristhed og sorg, når der er grund til det.
– Myte: Almindelige raske mennesker kan få bedre humør af antidepressiv medicin.
-Faktum: Forkert! Betegnelsen “lykkepiller” er misvisende og diskriminerende over for psykisk syge mennesker.

– Myte: Den depressive bliver afhængig af antidepressiv medicin.
– Faktum: Forkert! Antidepressiv medicin benyttes ikke i misbrugerkredse, virker ikke vanedannende, og fremkalder ikke abstinenser, når behandlingen afsluttes.

Hvad kan jeg selv gøre?
Et depressivt menneske har først og fremmest behov for trøst og støtte fra sine nærmeste til at gennemføre behandlingen. Forsøg på selv at behandle sig ud af depressionen med fx beroligende medicin og alkohol må absolut frarådes.
Når man er blevet rask, kan man bede sine nærmeste være opmærksom på, om sygdommen begynder at vise sig igen. Ofte kan man ikke selv mærke det.
Når depressionen er behandlet, vil man ofte helst glemme de lidelser, som man har været igennem. Men det er vigtigt, at man alligevel sætter sig ind i sygdommens symptomer og drøfter den åbent og fordomsfrit med sine nærmeste.

2 comments

  • Hvem har skrevet artiklen på http://www.hjerneforum.dk, kaldet “depression” – Bare så man kan henvise til den rigtige forfatter i sine kilder, nu hvor man skriver SRP.

    • jens@hjerneforum.dk

      Det kan være svært af finde ud af hvem den har skrevet artiklen for længe siden – men du kan bare henvise til det præcise link i din SRP
      mvh
      Jens Bøgeskov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *