Bevægeforstyrrelser

Bevægeforstyrrelser

NERVESYGDOMME MED BEVÆGEFORSTYRRELSER
* Essentiel tremor
* Bevægeforstyrrelser pga. medicin
* Huntingtons chorea
* Dystoni
* Tourette syndrom
Essentiel tremor
Ved essentiel tremor ryster man, uden at der ligger en kendt årsag til grund. Oftest ryster man på begge hænder, hvilket kan være meget generende, fx når man spiser, skriver, tegner eller udfører andre typer finmotorik. Hånden ryster især, når den bevæges. Nogle mennesker generes af hovedrysten, eventuelt kombineret sammen med håndrysten.
I alt generes ca. 30.000 danskere fra skolealderen og opefter af essentiel tremor. Ganske ofte har flere i samme familie tilstanden, fordi en arvelig tendens gør sig gældende.
Essentiel tremor skal kun behandles, hvis man føler sig generet af tilstanden og fx har svært ved at skrive og spise eller udføre sit arbejde. Håndrysten får ofte personen til at virke nervøs. Hovedrysten er trættende for personen og kan skabe unødig opmærksomhed fra andre andre mennesker.
Behandlingen sker i første omgang med medicin. Alkohol i små mængder virker dæmpende, men bør ikke føre til misbrug. I svære tilfælde, hvor tilstanden bliver invaliderende, kan operation komme på tale.
Bevægeforstyrrelser pga. medicin
Den type medicin, som benyttes til behandling af sindslidelser, fx skizofreni, kan medføre bivirkninger og bl.a. forårsage forskellige typer bevægeforstyrrelser:
* Parkinsonisme: Langsomme bevægelser, rysten og muskelstivhed, der minder om Parkinsons sygdom.
* Dystoni: Ubehagelige muskelspændinger og omkring munden, øjnene, halsen eller måske resten af kroppen. (Se også nedenfor)
* Dyskinesi: Ufrivillige bevægelser af mund, tunge og fingre samt undertiden også af andre kropsdele.
Disse bivirkninger kan især forekomme i den første tid efter behandlingens start, men somme tider opstår de først efter flere års behandling. Almindeligvis forsvinder bivirkningerne igen, når behandlingen afsluttes, men i svære tilfælde varer bevægeforstyrrelserne ved, selv om man ikke mere tager medicin.
Generelt forsøger lægen at gøre medicindosis så lav som mulig for at undgå bivirkninger. Men såfremt bevægeforstyrrelser alligevel opstår, vælger lægen enten at mindske dosis yderligere, skifte til et andet præparat eller supplere med anden medicin, som modvirker bevægeforstyrrelser.
Flere oplysninger:
Psykiatrifonden
Huntingtons chorea
Huntingtons chorea er en sjælden hjernesygdom, der medfører både fysiske og psykiske symptomer, bl.a. ufrivillige kastende bevægelser, usikker gang, tale- og synkebesvær, demens og vrangforestillinger. Symptomerne begynder i 35-45 års alderen og forværres herefter gradvist indtil personens død. Omkring 400 danskere er ramt af Huntingtons chorea.
Huntingtons chorea skyldes en arveligt betinget ødelæggelse af nerveceller dybt inde i hjernen. Et menneske har 50% risiko for selv at udvikle Huntingtons chorea, hvis èn af forældrene har sygdommen. De fleste mennesker får imidlertid selv børn før den alder, hvor de eventuelt opdager at være ramt af sygdommen. I det tilfælde er fosterdiagnostik et tilbud til under graviditeten at afklare, om et barn har sygdommen. Såfremt parret ønsker det, kan kvinden herefter få foretaget abort.
Tilsvarende kan en person, når den ene af forældrene har sygdommen, vælge at blive gentestet, såfremt vedkommende ønsker at vide, om der er risiko for at overføre sygdommen til sine børn.
Den gradvise forværring af symptomerne kan ikke bremses, så behandlingen går ud på at ikke bremses, så behandlingen går ud på at lindre bevægeforstyrrelserne mest muligt ved hjælp af lægemidler og pleje.
Flere oplysninger:
Svend Asger Sørensen og Helge Madsen: Huntingtons Chorea – en orientering: Udgivet af:
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea
Dystoni
Dystoni viser sig som vedvarende, ufrivillige muskelsammentrækninger, som får dele af kroppen til at stå i en abnorm stilling, der kan være smertefuld. De almindeligste former er:
• Gentagne sammenknibninger af øjenlågene (blefarospasme)
• Hoveddrejning og skævhed i halsen (torticollis)
• Kramper i hånd og arm ved skrivning (skrivekrampe)
• Stemmeforstyrrelser (stemmebåndskrampe)
Dystoni kan skyldes forstyrrelser i de hjernecentre, som normalt regulerer bevægelserne, men som oftest kendes årsagen ikke. Sommetider opstår dystoni som komplikation til Parkinsons sygdom eller som medicinbivirkning (se ovenfor). Dystoni forekommer hos ca. 2.000 danskere.
Når symptomerne er begrænset til øjenregionen eller halsmusklerne, er den bedste behandling indsprøjtning af Botulinum-toksin i musklerne med måneders mellemrum. Hvis dystonien er mere udbredt, foretraekkes medicin. Desuden kan fysioterapi være en hjælp.
Flere oplysninger:
Dansk Dystoniforening
Tourette syndrom
Tourette syndrom er en hjernesygdom, som præges af:
• Gentagne, hurtige og ufrivillige bevægelser (motoriske tics), bl.a. blinken, grimasser, hovedryk, rækken tunge eller rullen med øjnene.
• Gentagne, ufrivillige udbrud af lyde og ord (vokale tics), bl.a. fløjten, hosten, snøften, skrigen samt mere eller mindre meningsfyldte tale.
• Koncentrationsproblemer, hyperaktivitet, andre adfærdsproblemer, tvangstanker, tvangshandlinger, angst og depression kan forekomme.
Tourette syndrom skal ikke forveksles med de trækninger, fx øjenblinken og hovedrysten, som mange børn kortvarigt har.
Mange med sygdommen har kun få og lette symptomer, ligesom symptomerne ofte varierer med tiden. De kan ofte undertrykkes i kortere tid, mens de omvendt forværres i stressede situationer. Somme tider forsvinder symptomerne helt i nogle måneder ad gangen. Tourette syndrom begynder oftest i 6-7 års alderen og er 4 gange hyppigere hos drenge end hos piger. Typisk forværres sygdommen under puberteten for siden at bedres.
2.500-5.000 danskere har Tourette syndrom. Årsagen er ukendt, men sygdommen har ofte en arvelig tendens. Formentlig er der tale om en forstyrret funktion af nogle nervecentre dybt inde i hjernen, som bl.a. er med til at regulere personens bevægelser.
Behandlingen omfatter pædagogisk, psykologisk og social rådgivning og træning samt eventuelt lave doser nervemedicin. Det er vigtigt, at personens pårørende og bekendte lærer symptomerne at kende, så de ikke reagerer unødigt negativt og afvisende overfor personen.
Flere oplysninger
Dansk Touretteforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *