Apopleksi

Apopleksi
Apopleksi – blodprop i hjernen og hjerneblødning
Omkring 14.000 danskere får hvert år en apopleksi (slagtilfælde). Risikoen for at blive ramt af apopleksi stiger med alderen, og især mennesker over 65 år rammes ofte. De seneste år er der sket betydelige fremskridt i behandlingen, og mange tusinder danskere lever i dag efter overstået apopleksi.

Hvad er apopleksi?
Apopleksi er et fællesnavn for to forskellige tilstande: Blodprop i hjernen og hjerneblødning.På dansk bruges også betegnelsen slagtilfælde. Blodprop i hjernen er langt den hyppigste årsag og udgør ca. 80% af alle tilfælde af apopleksi.
Hjernen har et stort energibehov og er helt afhængig af hele tiden at få tilstrækkelig forsyning af ilt og glukose (druesukker) via blodet. Selv om hjernen kun vejer ca. 1,3 kg, forbruger den 20% af kroppens ilt Trods hjernens store ilt- og energibehov har den ikke nogen depoter, og hjernen skal derfor hele tiden have nye forsyninger med blodet.
Ved hjerneblødning går der hul på et blodkar i selve i hjernen, hvilket medfører en blødning ud i hjernevævet. Blødningen ødelægger hjernevævet i det ramte område og trykker på det omgivende hjernevæv, hvilket i nogle tilfælde kan medføre døden afhængig af blødningens størrelse og hvilket hjerneområde, der er ramt. Hjerneblødning kan også skyldes, at en medfødt udposning på en pulsåre mellem hjernehinderne brister. Denne form for hjerneblødning kaldes subaraknoidal blødning. Hjerneblødning er ofte en følge af forhøjet blodtryk igennem længere tid.
Ved blodprop i hjernen lukker blodproppen en af hjernens pulsårer til. Herved afbrydes blodforsyningen til et område af hjernen. Det tåler hjernecellerne i det ramte område kun ganske kort tid, og der begynder hurtigt at opstå forstyrrelser i hjernecellernes normale funktion. Efter få minutters utilstrækkelig blodforsyning begynder hjernecellerne at dø. Derfor er behandling med sigte på at genskabe blodforsyningen til det ramte hjerneområde så hurtigt så muligt af allerstørste vigtighed, hvis hjernecellerne skal reddes. Man har beregnet, at der for hvert minut med utilstrækkelig blodforsyning dør 2 millioner nerveceller, og der forsvinder 14 milliarder forbindelser mellem nervecellerne!
Hjerneblodprop skyldes især åreforkalkning i hjernens pulsårer eller halspulsårene. Somme tider dannes blodproppen andetsteds i kroppen og føres med blodet op til hjernen. En hyppig årsag til blodprop i hjernen er f.eks. den forstyrrelse i hjerterytmen, som kaldes atrieflimren (hjerteforkammerflimmer). Ved atrieflimren er der høj risiko for, at der dannes ofte blodpropper i hjerteforkammeret. Disse blodpropper kan derefter blive ført med blodstrømmen op til hjernen, hvor de sætter sig fast og lukker af for blodforsyningen.

Hvordan viser apopleksi sig?
Apopleksi viser sig oftest ved ét eller flere symptomer, som opstår pludseligt:
• Lammelse af en arm eller et ben
• Skævhed af munden
• Taleforstyrrelser
• Synsforstyrrelser
• Føleforstyrrelser
• Bevidsthedssvækkelse
• Svær hovedpine
De enkelte symptomer afhænger af, hvilket hjerneområde som rammes. Lægen kan ikke ud fra symptomerne alene afgøre, om apopleksien skyldes en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Hertil anvendes CT-scanning eller MR-scanning.
Hvis symptomerne forsvinder helt inden for 24 timer, kaldes tilstanden for et TCI-tilfælde (transitorisk cerebral iskæmi). Det kan f.eks dreje sig om kortvarig blindhed for det ene øje, forbigående lammelse af den ene arm eller taleforstyrrelse. TCI er en advarsel om, at man risikerer at få en blodprop, så her er det særlig væsentligt at overveje, hvordan risikoen fremover kan mindskes. Det er meget vigtigt, at et menneske med symptomer på apopleksi kommer hurtig under behandling. De første par timer er kritiske i forsøget på at redde hjernecellerne. Hvis du er sammen med en person, som får symptomer på apopleksi, skal du straks tilkalde ambulance på tlf. 112. Undlad at give den syge mad og drikke, men læg vedkommende ned. Tag med på sygehuset, så du kan fortælle Iægen om sygdommens udvikling.

Hvordan behandles apopleksi?
Ved blodprop i hjernen er der i mange tilfælde mulighed for at give behandling med blodpropopløsende medicin (trombolysebehandling). Denne behandling skal påbegyndes så hurtigt så muligt efter at symptomerne er opstået. Hvis der går mere end 4 ½ timer er det ikke længere en mulig behandling, da behandlingen så ikke vil have virkning, og der vil være større risiko for bivirkninger.
I nogle tilfælde er det ikke muligt at give blodpropopløsende behandling, selvom patienten når frem til hospitalet i tide. I sådanne tilfælde kan det eventuelt komme på tale at forsøge at ”fiske” blodproppen ud ved såkaldt trombektomi. Ved denne behandling føres et kateter op gennem en pulsåre i lysken og hele vejen op til hjernens pulsårer. Gennem kateteret kan man føre andre instrumenter op til blodproppen i hjernen og så ved hjælp af fjerne eller opløse blodproppen. Det er vigtigt at understrege, at trombektomi ikke teknisk kan gennemføres hos alle patienter med blodprop i hjernen og derfor ikke er standardbehandling. Om trombektomi er en mulig behandling, som vil kunne gavne patienten, vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Herefter består behandlingen i at forebygge nye tilfælde af apopleksi hos den ramte patient med medicin (blodpropforebyggende medicin, blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin) samt ændring af uhensigtsmæssig livsstil. Herudover er det vigtigt hurtigt at komme i gang med genoptræning af de handicaps, som apopleksien måtte have medført. Ved genoptræning søges at genvinde så meget som muligt af bevægeligheden og talefunktionen ved hjælp af genoptræning hos fysioterapeut, ergoterapeut og taleterapeut. Det betyder meget for livskvaliteten, at man igen kan klare mange af hverdagens aktiviteter. Undervejs kan det blive aktuelt at få hjælp af socialrådgiver og neuropsykolog.

Hvilke følger har apopleksi?
4 ud af 5 apopleksi-ramte overlever sygdommen, og næsten halvdelen af de overlevende bliver helt raske. Resten får handicap i lettere eller sværere grad. Det er et godt tegn, hvis symptomerne forsvinder eller bedres de første dage efter apopleksien. Somme tider bliver handicappet dog så stort, at personen må bo på plejehjem.
Handicap kan bl.a. bestå i vanskeligheder med talen eller sprogforståelsen, problemer med orienteringsevnen, psykiske problemer og depression. Andre har nedsat bevægelighed i en arm eller ben. Et handicaps sværhedsgrad bestemmes ikke kun af selve funktionsnedsættelsen, men også af hvordan familie og omgivelser reagerer herpå. Gode hjælpemidler og teknologiske fremskridt kan i høj grad forbedre livskvaliteten efter en apopleksi.

Kan apopleksi forebygges?
En sund levevis er vigtig, dvs. undgå at ryge, spise sundt (mindre fedt samt flere grøntsager, frugter og groft brød) samt motionere. 1-2 glas øl eller vin om dagen er i orden, mens større mængder alkohol øger risikoen for apopleksi.
Det er væsentligt at få blodtrykket kontrolleret regelmæssigt hos lægen, fordi højt blodtryk er en vigtig risikofaktor for apopleksi. Sundere levevis samt medicin kan sænke et højt blodtryk. Risikoen er også forøget, hvis man tidligere har haft apopleksi eller TCI (se ovenfor), hvis man har sukkersyge, forhøjet kolesterol i blodet eller uregelmæssig hjerterytme. Hvis man har haft en apopleksi vil lægen derfor ofte foreslå forebyggende behandling med blodtryksmedicin, kolesterolsænkende medicin og medicin til behandling af en eventuel sukkersyge. Når det har drejet sig om en blodprop i hjernen gives også medicin som hæmmer blodet evne til at størkne og dermed danne blodpropper. Eksempler på den slags medicin er acetylsalisylsyre og clopidogrel. I tilfælde af at årsagen til blodproppen i hjernen er forstyrrelser i hjerterytmen gives kraftigere blodfortyndende behandling – såkaldt antikoagulationsbehandling (AK-behandling). Forebyggende kirurgisk behandling af åreforkalkning i halspulsåren kan komme på tale, især hvis man har haft TCI-anfald.

Kan hjernen genvinde sine funktioner?
Vi kan ikke danne nye hjerneceller efter de første par leveår, så ødelagte hjerneceller erstattes ikke. Alligevel kan hjernen i nogle tilfælde kompensere for tabet af hjerneceller efter apopleksi ved at oprette nye forbindelser og kommunikationsveje mellem de tilbageværende hjerneceller. Desuden overtager andre hjerneområder muligvis nogle af funktionerne. Det er baggrunden for, at genoptræning de første måneder efter apopleksien til en vis grad kan genoprette nogle af de funktioner, som sygdommen svækkede. Forhåbentlig vil de kommende års forskning resultere i nye lægemidler og behandlingsmetoder, som kan modvirke skaderne ved apopleksi og forbedre mulighederne for genoptræning.

FLERE OPLYSNINGER
http://www.hjernesagen.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *