Den aldrende hjerne

Den aldrende hjerne 2018

Forfattere: Kaare Christensen, Anders Gade, Albert Gjedde, Steen G. Hasselbalch, Henrik Hasseldam, Kasper Jørgensen, Henning Langberg, Erik Lykke Mortensen, Grit Munk , Lene Juel Rasmussen , Claus Ziegler Simonsen-

Aldring er en naturlig proces hos raske mennesker og nogle af de processer, som er knyttet hertil, starter allerede i barneårene. Vi kan i mange industrialiserede lande se frem til en ændring i befolkningernes sammensætning, som gør, at den relative andel af ældre mennesker stiger samtidig med, at de ældre lever længere. Dette giver flere samfundsmæssige udfordringer, idet en mindre del af befolkningerne skal tage sig af en større procentdel af ældre – med de skavanker, som følger med alderdommen.
Der forskes aktuelt en del i alderdomsprocesser i hjernen. Det drejer sig både om de naturlige, men også de patologiske processer, som f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Forskningen er med henblik på at give befolkningerne en aktiv og engageret alderdom, og for at afhjælpe symptomer, som aldersrelaterede hjernesygdomme kan give. Nærværende bog beskriver nogle af de forskningsresultater, som de senere års satsninger indenfor området har givet, og prøver at belyse såvel den normale hjernes aldring, som nogle af de hjernesygdomme, som især er knyttet til den aldrende hjerne. Bogen er skrevet af eksperter i hjernens aldringsprocesser og indeholder bl.a. en detaljeret introduktion til adskillige demenssygdomme og bud på, hvorledes symptomer kan mindskes.

144 s, kr, 160,- + forsendelse (udkommer i uge 11 2018) Bestil på adm@hjerneforum.dk